ManuVision Kropsterapi

 

Effektiv behandling af

  • Smerter i nakke/ryg, hofter og knæ
  • Stress, angst, depression og PTSD
  • Hovedpine, migræne og spændinger i kæben
  • Følelsesmæssige belastninger, f.eks. chok, sorg og traumer
  • Uforklarlige smerter
  • Problemer med selvværd
  • Spændinger og smerter i muskler, sener og/eller led
  • Symptomer ved akut eller langvarig, fysisk belastning
  • Gener under graviditet og efter fødsel
  • Eksamens- og præstations angst

Det handler om Opmærksomhed

Føler du dig begrænset eller påvirket negativt af fysiske, følelsesmæssige eller mentale udfordringer? Døjer du med daglige eller tilbagevendende smerter og spændinger? Presser hverdagens stress og jag dig? Har du vanskeligt ved at håndtere dine “negative” følelser eller blot svært ved at slappe af og slippe tankerne?

ManuVision kropsterapi er “Fremtidens Behandlingsform” og det er det fordi, at det er en af de bedste og mest effektive behandlingsformer på markedet i dag. I en og samme behandling arbejder jeg med de fysiske spændinger i kroppen og giver samtidig plads til de følelsesmæssige og mentale aspekter – alt efter klientens lyst og behov.

Eksempel: Lad os sige at du får ondt i din ryg. Kan du forestille dig andet, end at du tænker “Øv!”? …og samtidig føler dig usikker på grund af smerten i din ryg? Nej, vel!? Smerter vil på den måde altid påvirke dine tanker og dine følelser, ligesom dine tanker og følelser vil komme til udtryk fysisk. Et godt eksempel er eksamensangst, hvor mange mærker f.eks en “knude i maven”.

Behandlingerne med ManuVision kropsterapi kan derfor hjælpe dig, uanset om du oplever en konkret fysisk smerte, om du er “ramt” rent følelsesmæssigt eller er mentalt udfordret.

Oplevelsen på briksen: En del af mine klienter opdager undervejs i behandlingen at det problem de kom med, slet ikke er det egentlige problem. At vi døjer med eksempelvis en “dum” ryg eller at livet føles uoverskueligt, er ofte “blot” et symptom på kilden til det egentlige problem.

Behandlingens formål er derfor at få identificeret kilden, da den opdagelse er en forudsætning for at løse problemet. Smerter i ryggen, hvor du måske tænker at du har siddet eller ligget forkert (hvilket sagtens kan være rigtigt!), kan vise sig at handle om, at du tager for meget ansvar og derfor får ondt.

På den måde giver det mening at arbejde med de fysiske spændinger og samtidig tage hånd om de tanker og følelser, der spontant opstår undervejs i behandlingen.

Basalt set handler det om at skabe opmærksomhed omkring det, som vi ellers ikke opdager eller mærker.

Hvordan foregår en behandling?

En behandling starter typisk med en samtale på 5-10 minutter, hvorefter resten af tiden går til behandling, afrunding, betaling og eventuelle spørgsmål.

På briksen modtager du en dybdegående behandling af dig og din krop, en behandling der tilpasses dine behov og ønsker. To klienter har derfor heller aldrig den præcis samme oplevelse, da vores kropslige, mentale og følelsesmæssige historier er forskellige. Alene hos os selv er vores krop, tanker og følelser under kontinuerlig påvirkning og derfor i konstant forandring, hvorfor dine egen behandlinger i sig selv kan føles forskellige fra gang til gang.

Fælles for alle er dog at en behandling kombinerer blid pulserende massage, dybe tryk i kroppen (akupressur), stræk, ledfrigørelse og samtale efter ønske og behov. Behandlingens formål er at løsne op både de overfladiske og de dybe spænd, hvorved der skabes en større bevægelighed og frihed – både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.

De fleste overraskes af hvor effektiv ManuVision kropsterapi behandling er, og det er en oplevelse der kun vanskeligt kan beskrives med ord. Ikke desto mindre er det for mange en usædvanlig og livs-ændrende oplevelse.

Se priser & book tid i øverste, højre hjørne. Kontakt mig for yderligere information eller hvis du har spørgsmål til behandlingerne.

Firma info

BodyReconnect
CVR: 39050692

Adresse

Frederiksværkvej 20 (i Frederikssund Motionscenter)
3600 Frederikssund

Ring til mig

Book tid online